Der findes flere måder at tage screenshots på, men politiet anbefaler, at så mange oplysninger som muligt er synlige på skærmen. Derfor kan det være en god ide at tage et billede af hele skærmen på én gang.
Screenshot af hele skærmen
Du kan ved hjælp af tastaturgenvejen tage billede af hele skærmen. Filen gemmes automatisk på skrivebordet. Sådan gør du:
- Tryk på Shift+Command+3 knappen. Se ovenstående billede for vejledning:
- Billedet er nu gemt på dit skrivebord på computeren.
Screenshot af et begrænset område
Hvis du ønsker at tage et billede af et bestemt område på skærmen, gør du sådan:
- Hold knapperne Shift+Command+4 nede
- Herefter bruger du musen eller pegefeltet til at markere, og holder knappen nede, mens du trækker vinduet til den ønskede størrelse. Når du slipper knappen tages billedet. Billedet er nu gemt på skrivebordet.