Digitale krænkelser er et bredt begreb, der spænder over en lang række krænkende handlinger, som sker på internettet, sociale medier eller via digitale devices. Digitale krænkelser kan være ulovlige, men behøver ikke at være det. Fælles for dem er, at de er ubehagelige, grænseoverskridende og invaderende, og at de ofte har konsekvenser for hele offerets hverdagsliv.
Mere og mere af vores liv leves online, hvilket gør os stadig mere udsatte i forhold til digital vold og digitale krænkelser. Digitale krænkelser kan bestå i deling af intimt materiale uden samtykke og misbrug af privat materiale til afpresning, men der findes også mange andre typer digitale krænkelser.
Man kan overordnet skelne mellem seksualiserede krænkelser (billeddeling, sextortion, dickpics mm.) og andre digitale krænkelser (trusler, identitetsmisbrug, digital stalking mm.).
Eksempel på sextortion
“En mand i 40’erne matcher med en kvinde på Tinder. De rykker samtalen over på WhatsApp, hvor de har telefonsex, som hun filmer, uden han ved det.
Det viser sig, at det er fremmede udenlandske hackere, der står bag profilen. De truer ham med at lægge filmen op på en pornoside og presser ham til at sende penge. Ellers vil de sende filmen til alle hans kontakter på Facebook og LinkedIn.
Han er usikker på, om han skal orientere sin omgangskreds og kolleger om situationen for at forberede dem på, at der kan blive delt intimt materiale af ham.”
Hvem og hvor mange?
Digitale krænkelser kan ramme alle uanset køn og alder. Det er ikke afklaret, hvor udbredt problemet med digital vold og digitale krænkelser er. Formodningen hos rådgivninger og andre aktører på feltet og i landsdækkende medier er, at omfanget er stort. For at få et dækkende billede af omfanget, er der behov for en større landsdækkende undersøgelse på området.
I den mest omfattende internationale undersøgelse om digital chikane mod kvinder (FRA, 2014) lå Danmark blandt de lande, hvor kvinder er mest udsat for digital chikane. Hele 18% af kvinder i Danmark svarede, at de havde oplevet digital chikane siden deres 15. år. Ifølge en undersøgelse foretaget af Amnesty International (2017) oplever næsten én ud af fem kvinder i Danmark digitale krænkelser.
Digitale krænkelser er relativt nye fænomener. Der bliver ikke den dag i dag lavet samlede og dækkende opgørelser over, hvor mange der anmelder digitale krænkelser i Danmark. Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) beretter om en stigning i anmeldelser af digitale sexkrænkelser, ligesom det er tilfældet med andre former for online-kriminalitet. De er dog overbeviste om, at der er et stort mørketal af personer, der aldrig anmelder den digitale krænkelse, de har været udsat for.
I StopChikane oplever vi en stigning i henvendelser, ligesom Red Barnets rådgivning SletDet, der rådgiver børn og unge, også melder om en markant stigning i henvendelser hos dem. I StopChikane ønsker vi at bidrage til mere viden om karakteren og omfanget af digitale krænkelser med data fra rådgivningen.
I rådgivningen ser vi
I rådgivningen får vi henvendelser om mange forskellige krænkende oplevelser på nettet. En af de ting, vi ofte møder er personer, der har fået delt intimt materiale uden samtykke, men vi får også mange henvendelser om fx hacking og identitetstyveri. Selvom den offentlige debat ofte har fokus på digitale krænkelser blandt unge, er det langt fra kun et ungdomsfænomen. De, der henvender sig til StopChikane for rådgivning, er i alle aldre og er udsat for vidt forskellige digitale krænkelser.
Mange voksne, der er udsat for digitale krænkelser, kan føle skam over det, der er sket. Fordi de er voksne (altså over 18), kan de have en følelse af, at de burde være bedre til at skærme sig selv mod digitale krænkelser. Men det er aldrig ens egen skyld, at andre krænker én – hverken i den fysiske verden eller digitalt – og det er vigtigt at række ud efter hjælp for at få krænkelserne stoppet hurtigst muligt.
Det er forskelligt, hvilken relation offeret har til gerningspersonen. Mens det for nogen er en gerningsperson, man kender, er det for andre en ukendt. Nogle ringer, fordi de har fået et tip fra venner om, at der florerer intimt materiale med dem på nettet. De ved måske ikke, hvordan billederne er havnet på nettet, men ringer for at få hjælp til at finde og fjerne det. For andre er det en tidligere seksuel relation, der har filmet dem i en intim situation, uden de vidste det, eller som har beholdt intimt materiale uden at have fået lov til det og nu deler det.
Mange kender den person, som udsætter dem for digital vold og krænkelser. En eks kan udøve digital chikane i form af gentagende kontaktforsøg, men også trusler om billeddeling og rygtespredning i et forsøg på at sætte den anden i et dårligt lys. Relationen kan have været præget af en kontrol og vold, som er rykket over i det digitale.
Tal fra rådgivningen:
39%
af dem, der kontakter os har fået delt private billeder eller videoer
15%
af dem der kontakter os er mellem 41 og 50 år
63%
af dem, der kontakter os kender gerningspersonen
Konsekvenser
Digital vold og digitale krænkelser har mange konsekvenser for dem, det går ud over. Konsekvenserne varierer alt efter, hvilken type krænkelse, der er tale om, og hvad forholdene er omkring krænkelsen. Der er en tendens til, at alvorsgraden hænger sammen med omfanget og varigheden af krænkelsen, men også med hvor intim, seksuel og ‘personlig’ den er.
Digitale krænkelser foregår ofte via digitale platforme som facebook, instagram og snapchat, hvor offerets sociale netværk er at finde. Det gør det nemt at udstille offeret foran personer, de kender, arbejder sammen med eller er i familie med. Hvis det for eksempel er let at identificere offeret, fordi navn og adresse er oplyst, er det ofte mere indgribende for offeret.
Digitale krænkelser har derfor konkrete materielle og sociale konsekvenser, da det kan gå ud over ofrenes ry og dermed skade deres jobmuligheder og anseelse på arbejdspladsen. Hvis fx ens kolleger ser nøgenbilleder eller andet seksuelt materiale af én, som er delt uden samtykke, kan de, der ser det, tage afstand eller reagere negativt på anden måde.
Det gælder også, selvom det seksuelle materiale er manipuleret og dermed ikke er ægte. Eksempelvis deep fake billeder, hvor almindelige billeder som profilbilleder er blevet klippet ind i pornografisk materiale. Det ser ægte ud, og det er nok til at gøre stor skade.
Man kan som offer være bange for, at materialet deles videre i andre fora, eller at ens venner ser det og tænker dårligt om en. Nogle digitale krænkelser har direkte til formål at udstille personen eller sætte nogen i dårligt lys, hvilket kan få store konsekvenser for offerets online liv, socialt og arbejdsmæssigt.
Hvis man er udsat for en digital krænkelse, er man som regel i konstant beredskab. Det kan gøre det svært at føre det liv, man plejede. Og det kan føre til sygemeldinger, selvisolation og arbejdsløshed.
Ofre for digital vold og digitale krænkelser reagerer meget forskelligt. Mange får reaktioner, som ligner dem, personer, der har været udsat for overgreb i den fysiske verden, får. Nogle kan reagere voldsomt og angstfyldt, hvor krænkelsen får store konsekvenser for deres sociale liv.
Det kan være svært at tale om oplevelserne og søge hjælp, da digitale krænkelser ofte er forbundet med skam. Mange isolerer sig med problemerne og tør ikke dele oplevelserne af frygt for at blive udskammet. Derfor kan det være rart, at man kan tale med nogen, der ikke kender én, men som ved, hvordan det kan opleves at være udsat for en digital krænkelse.
Lovgivning
Mange digitale krænkelser er strafbare ifølge dansk lov. I straffeloven er der paragraffer om beskyttelse af privatlivet, æres- og blufærdighedskrænkelser, overvågning, trusler mm. Men selvom digitale krænkelser kan være ulovlige, er det op til politiet, om en sag om digitale krænkelser bliver rejst. Der er også krænkende handlinger på nettet, som ikke er ulovlige endnu. Det kan derfor være svært at sige noget generelt om loven i forhold til de forskellige former for digitale krænkelser, og det vil altid være en vurderingssag i det konkrete tilfælde.
Relevante paragraffer i forbindelse med digitale krænkelser
| § 23 Medvirken – Når nogen hjælper andre med at optage eller dele materiale med andre i en intim situation – eller opfordrer andre til at gøre det | § 264 b Overvågning – Når nogen uberettiget ved hjælp af en GPS eller et andet lignende apparat registrerer en andens færden |
| §232 Blufærdighedskrænkelse – Når nogen krænker andres blufærdighed ved fx at dele billeder eller videoer af dem i seksuelle situationer uden deres samtykke, eller ved at sende seksuelt eksplicitte billeder til nogen uden deres samtykke (fx Dickpics) | § 264 c Brug af information fra hacking, ulovlig fotografering mv – Når nogen skaffer sig/udnytter oplysninger fremkommet ved ovenstående |
| § 235 Udbredelse af børneporno – Når nogen deler intime billeder og film af unge under 18 år | § 264d Beskyttelse af privatlivet – Når nogen videredeler private billeder, videoer som fx nøgenbilleder, sex videoer eller Deep Fake Porn eller andet krænkende materiale, uden vedkommendes samtykke |
| § 243 Psykisk vold – Når en ”nært tilknyttet” gentagende gange udsætter den anden for groft nedværdigende eller krænkende adfærd, der er egnet til at styre og kontrollere den anden | § 266 Trusler & afpresning – Når nogen sender trusler (om voldtægt eller drab) eller truer dine børn eller dine nærmeste – Når nogen presser dig til at sende et nøgenbillede eller give seksuelle ydelser (fx Sextortion) |
| § 263 Hacking, brevhemmelighed mv – Når nogen logger ind på en andens konto på et socialt medie uden at få lov – Når nogen læser andres personlige oplysninger, mails, beskeder uden at have fået lov (hacking) | § 266 b Gruppeforhånelser – Når nogen skriver noget, hvor en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering |
| § 264 a Uberettiget fotografering – Når nogen filmer eller fotograferer en anden, uden personen ved det og accepterer det fx i en intim, privat, krænkende eller seksuel situation. | § 267 Ærekrænkelse – Når nogen beskylder dig for grove handlinger, som du ikke har begået, fx grovere kriminelle handlinger |
Hvis du vil vide mere om lovgivningen på området, kan du læse mere på digitaltansvar.dk.