Hvad er digitale krænkelser?

Digitale krænkelser er et bredt begreb, der spænder over en lang række krænkende handlinger, som sker på internettet, sociale medier eller via digitale devices. Digitale krænkelser kan være ulovlige, men behøver ikke at være det. Fælles for dem er, at de er ubehagelige, grænseoverskridende og invaderende, og at de ofte har konsekvenser for hele offerets hverdagsliv.

Mere og mere af vores liv leves online, hvilket gør os stadig mere udsatte i forhold til digital vold og digitale krænkelser. Digitale krænkelser kan bestå i deling af intimt materiale uden samtykke og misbrug af privat materiale til afpresning, men der findes også mange andre typer digitale krænkelser.

Man kan overordnet skelne mellem seksualiserede krænkelser (billeddeling, sextortion, dickpics mm.) og andre digitale krænkelser (trusler, identitetsmisbrug, digital stalking mm.).

Hvem og hvor mange?

Digitale krænkelser kan ramme alle uanset køn og alder. Det er ikke afklaret, hvor udbredt problemet med digital vold og digitale krænkelser er. Formodningen hos rådgivninger og andre aktører på feltet og i landsdækkende medier er, at omfanget er stort. For at få et dækkende billede af omfanget, er der behov for en større landsdækkende undersøgelse på området.

I den mest omfattende internationale undersøgelse om digital chikane mod kvinder (FRA, 2014) lå Danmark blandt de lande, hvor kvinder er mest udsat for digital chikane. Hele 18% af kvinder i Danmark svarede, at de havde oplevet digital chikane siden deres 15. år. Ifølge en undersøgelse foretaget af Amnesty International (2017) oplever næsten én ud af fem kvinder i Danmark digitale krænkelser.

Digitale krænkelser er relativt nye fænomener. Der bliver ikke den dag i dag lavet samlede og dækkende opgørelser over, hvor mange der anmelder digitale krænkelser i Danmark. Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) beretter om en stigning i anmeldelser af digitale sexkrænkelser, ligesom det er tilfældet med andre former for online-kriminalitet. De er dog overbeviste om, at der er et stort mørketal af personer, der aldrig anmelder den digitale krænkelse, de har været udsat for.

I StopChikane oplever vi en stigning i henvendelser, ligesom Red Barnets rådgivning SletDet, der rådgiver børn og unge, også melder om en markant stigning i henvendelser hos dem. I StopChikane ønsker vi at bidrage til mere viden om karakteren og omfanget af digitale krænkelser med data fra rådgivningen.

I rådgivningen ser vi

I rådgivningen får vi henvendelser om mange forskellige krænkende oplevelser på nettet. En af de ting, vi ofte møder er personer, der har fået delt intimt materiale uden samtykke, men vi får også mange henvendelser om fx hacking og identitetstyveri. Selvom den offentlige debat ofte har fokus på digitale krænkelser blandt unge, er det langt fra kun et ungdomsfænomen. De, der henvender sig til StopChikane for rådgivning, er i alle aldre og er udsat for vidt forskellige digitale krænkelser.

Mange voksne, der er udsat for digitale krænkelser, kan føle skam over det, der er sket. Fordi de er voksne (altså over 18), kan de have en følelse af, at de burde være bedre til at skærme sig selv mod digitale krænkelser. Men det er aldrig ens egen skyld, at andre krænker én – hverken i den fysiske verden eller digitalt – og det er vigtigt at række ud efter hjælp for at få krænkelserne stoppet hurtigst muligt.  

Det er forskelligt, hvilken relation offeret har til gerningspersonen. Mens det for nogen er en gerningsperson, man kender, er det for andre en ukendt. Nogle ringer, fordi de har fået et tip fra venner om, at der florerer intimt materiale med dem på nettet. De ved måske ikke, hvordan billederne er havnet på nettet, men ringer for at få hjælp til at finde og fjerne det. For andre er det en tidligere seksuel relation, der har filmet dem i en intim situation, uden de vidste det, eller som har beholdt intimt materiale uden at have fået lov til det og nu deler det.

Mange kender den person, som udsætter dem for digital vold og krænkelser. En eks kan udøve digital chikane i form af gentagende kontaktforsøg, men også trusler om billeddeling og rygtespredning i et forsøg på at sætte den anden i et dårligt lys. Relationen kan have været præget af en kontrol og vold, som er rykket over i det digitale.

Tal fra rådgivningen:

Konsekvenser

Digital vold og digitale krænkelser har mange konsekvenser for dem, det går ud over. Konsekvenserne varierer alt efter, hvilken type krænkelse, der er tale om, og hvad forholdene er omkring krænkelsen. Der er en tendens til, at alvorsgraden hænger sammen med omfanget og varigheden af krænkelsen, men også med hvor intim, seksuel og ‘personlig’ den er.

Digitale krænkelser foregår ofte via digitale platforme som facebook, instagram og snapchat, hvor offerets sociale netværk er at finde. Det gør det nemt at udstille offeret foran personer, de kender, arbejder sammen med eller er i familie med. Hvis det for eksempel er let at identificere offeret, fordi navn og adresse er oplyst, er det ofte mere indgribende for offeret.

Digitale krænkelser har derfor konkrete materielle og sociale konsekvenser, da det kan gå ud over ofrenes ry og dermed skade deres jobmuligheder og anseelse på arbejdspladsen. Hvis fx ens kolleger ser nøgenbilleder eller andet seksuelt materiale af én, som er delt uden samtykke, kan de, der ser det, tage afstand eller reagere negativt på anden måde.

Ofre for digital vold og digitale krænkelser reagerer meget forskelligt. Mange får reaktioner, som ligner dem, personer, der har været udsat for overgreb i den fysiske verden, får. Nogle kan reagere voldsomt og angstfyldt, hvor krænkelsen får store konsekvenser for deres sociale liv.

Det kan være svært at tale om oplevelserne og søge hjælp, da digitale krænkelser ofte er forbundet med skam. Mange isolerer sig med problemerne og tør ikke dele oplevelserne af frygt for at blive udskammet. Derfor kan det være rart, at man kan tale med nogen, der ikke kender én, men som ved, hvordan det kan opleves at være udsat for en digital krænkelse.

Lovgivning

Mange digitale krænkelser er strafbare ifølge dansk lov. I straffeloven er der paragraffer om beskyttelse af privatlivet, æres- og blufærdighedskrænkelser, overvågning, trusler mm. Men selvom digitale krænkelser kan være ulovlige, er det op til politiet, om en sag om digitale krænkelser bliver rejst. Der er også krænkende handlinger på nettet, som ikke er ulovlige endnu. Det kan derfor være svært at sige noget generelt om loven i forhold til de forskellige former for digitale krænkelser, og det vil altid være en vurderingssag i det konkrete tilfælde.

Relevante paragraffer i forbindelse med digitale krænkelser

§119 Trusler og chikane mod personer i offentligt hverv  Vold, chikane og trusler om vold fremsat offentligt, eksempelvis på sociale medier, mod personer i offentligt hverv fx politikere.	§225  Voldtægtsbestemmelserne finder anvendelse ved “andet seksuelt forhold end samleje“, fx situationer, hvor gerningspersonen får offeret til at udføre seksuelle og krænkende handlinger på sig selv og afpresser dem til at sende videoer heraf.
§232 Blufærdighedskrænkelse Når nogen krænker andres blufærdighed ved fx at dele billeder eller videoer af dem i seksuelle situationer uden deres samtykke, eller ved at sende seksuelt eksplicitte billeder til nogen uden deres samtykke (fx Dickpics)	§242 Stalking Systematisk og vedvarende kontaktforsøg, forfølgelse eller på anden måde chikane af andre mod deres vilje. Stalking kan ske digitalt, fx gentagne kontaktforsøg fra falske profiler, af en afsender man har blokeret før.
§ 243 Psykisk vold Når en ”nært tilknyttet” gentagende gange udsætter den anden for groft nedværdigende eller krænkende adfærd, der er egnet til at styre og kontrollere den anden. Det kan også foregå via digitale enheder.	§ 260 Ulovlig tvang Når en person tvinger en anden til at gøre, tåle eller undlade noget ved at true med en strafbar handling, fx vold eller deling af intimt materiale uden samtykke.
§ 263 Hacking, brevhemmelighed mv at skaffe sig adgang til andres data. Det er f.eks. ikke tilladt at kigge i andres mails eller private beskeder uden at have fået lov. Man må heller ikke uden videre logge ind på en anden persons sociale medier.	§ 264 a Uberettiget fotografering at tage billeder af personer, som befinder sig et sted, der ikke er frit tilgængelige for offentligheden og hvor man har ret til privatliv. Det betyder, at man f.eks. ikke må tage billeder med sin telefon af personer i private hjem eller i et omklædningsrum.
§ 264 c Brug af information fra hacking, ulovlig fotografering mv at udnytte oplysninger, man har fået adgang til via hacking eller ved uberettiget at have fotografereret andre. Sådanne oplysninger er opnået på ulovlig vis, og må ikke bruges.	§ 264d Beskyttelse af privatlivet at dele andres private oplysninger eller billeder online uden samtykke, herunder oplysninger om personers familieforhold, sygdom, misbrug, billeder og videoer af seksuel karakter. At dele andres private oplysninger for at chikanere (doxxing)
§ 264 e Identitetsmisbrug når nogen laver falske profiler på sociale medier ved brug af en andens navn og billede, eller giver et forkert indtryk af en persons udseende og udtalelser (manipuleret materiale som deepfakes og cheap fakes).	§ 266 Trusler & afpresning at fremsætte trusler online, som får andre til at frygte for sit eller andres liv, helbred eller velfærd. En trussel kan ske mundtligt eller skriftligt og f.eks. via mail eller sociale medier. Et eksempel kan være trusler om, at ens private oplysninger eller intime billeder bliver delt online.
§ 266 b Gruppeforhånelser at true eller ytre sig nedværdigende om en gruppe af personer på grund af deres race, nationale eller etniske oprindelse, tro, handicap eller seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika offentligt dvs. også på sociale medier.	§ 267 Ærekrænkelse at sige eller gøre noget stærkt hånende eller nedsættende, der kan skade en anden persons omdømme. Det kan f.eks. være deling af en anden persons private oplysninger eller nøgenbilleder uden samtykke, eller fremsættelse af falske anklager om en person.
§ 281 Afpresning at true en anden med at dele personens nøgenbilleder eller materiale af seksuel karakter, for at få betaling fra personen dvs. sextortion.

Hvis du vil vide mere om lovgivningen på området, kan du læse mere på digitaltansvar.dk.