Facebook Twitter Instagram search phone email

Guide: Bloker opkald og beskeder på iPhone

Du kan i ’Indstillinger’ på din Iphone finde funktionen opkaldsblokering. Denne funktion gør det muligt for dig at blokere alle telefonopkald, SMS-beskeder og facetimeopkald fra udvalgte telefonnumre.

Vær særligt opmærksom på, at blokeringen gør, at det ikke er muligt at indsamle nyt bevismateriale, som kan være helt afgørende for at få et eventuelt polititilhold.

Bloker opkald og beskeder fra udvalgte numre

Bloker et ukendt nummer:

Hvis du ønsker at blokere et ukendt nummer, som du ikke har kodet ind i dine kontakter, kan du gøre det fra opkaldslisten.

  1. Klik på det lille info-symbol til højre for telefonnummeret.
  2. Nederst har du muligheden for at trykke på ‘bloker’, som er markeret med rødt.

Bloker en eller flere kontakter:

  1. Åbn ’Indstillinger’ på din Iphone og scroll ned og tryk på ‘Telefon’:

2. Tryk på ‘Blokerede kontakter’

3. Tryk på ‘Tilføj ny’ og vælg de kontakter, du vil blokere. Herefter vil du ikke modtage hverken opkald eller beskeder fra vedkommende.