Vejledning til, hvordan du anmelder billeder eller film til Facebook.
Det kan desværre ikke garanteres, at Facebook vil fjerne de pågældende billeder eller film. Hos StopChikane vil vi altid gerne være behjælpelige med at anmelde ulovlig deling.
Vær opmærksom på, at det er lettere at lave en anmeldelse til Facebook på computeren i stedet for gennem Facebook appen på din telefon.
Anmeld andres billeder eller film:
Vær opmærksom på, at du på Facebook kun kan slette de billeder og film, som du selv har lagt ud. Du kan derfor ikke slette billeder og film, som andre har lagt ud eller delt. Her skal du i stedet anmelde det pågældende billede eller filmmateriale sådan her:
- Klik på billedet eller filmen, som du vil anmelde.
- Klik på de tre prikker (…) til højre for navnet på personen, der har lagt billedet eller videoen op.
- Vælg ’Find hjælp eller anmeld billede’/ ’anmeld video’.
- Vælg hvilket af de listede problemer, der er grunden til, at billedet eller filmen skal slettes.
- Klik på ’Send’.
Anmeld billeder eller film via facebooks anmeldelsesside
- Find billedet eller filmen på Facebook og kopier URL-adressen for siden. Den skal du bruge om lidt. URL-adressen er det som står i adresselinjen i din browser.
Gå nu til Facebooks anmeldelsesside: - I øverste højre hjørne klikker du på den lille pil, som åbner en menu
- Herefter klikker du på ‘Hjælp og support’
- Klik så på ‘Hjælp’. Nu åbnes en ny fane.
- I menuen øverst på siden klikker du på ‘Politikker og anmeldelse’.
- Vælg nu, hvad du vil anmelde. Hvis du vil anmelde et billede eller en film klikker du på ‘Anmeldelse af krænkelse af reglerne for beskyttelse af personlige oplysninger’.
- Derefter klikker du på øverste menu og så på linket ‘udfyld denne formular’, hvis du vil anmelde et billede eller video, fordi det overtræder dine privatmæssige rettigheder.
- Udfyld felterne på anmeldelsessiden og indsæt URL-adressen, som du startede med at kopiere.
- Når du udfylder felterne, er det vigtigt, at du begrunder, hvorfor billedet eller filmen skal slettes. Det kan for eksempel være fordi materialet strider imod Facebooks regler om brug af nøgenbilleder, at indholdet er krænkende og delt uden dit samtykke, eller at det er noget, som bruges til chikane.
På anmeldelsessiden under menupunktet ‘Politiker og anmeldelse’ kan du også anmelde andre ting. Fx hacking eller falske konti.