Facebook Twitter Instagram search phone email

Undgå deling af dine intime billeder

Hvis du er bange for, at intime billeder eller videoer af dig, bliver delt uden dit samtykke, kan du oprette en sag på StopNCII.org. Via hash-teknologi tildeles materialet et ‘digitalt fingeraftryk’, og det fjernes hvis det allerede er delt på Facebook og Instagram ligesom ny deling af materialet forhindres.

Initiativet er igangsat af rådgivninger, ngo’er og eksperter for at undgå ulovlig billeddeling. Hvis nogen truer dig med at dele billeder eller videoer af dig, eller hvis de allerede er blevet delt, er det nu muligt at undgå deling på Facebook og Instagram.

For at oprette en sag hos StopNCII.org kræver

  • at det er dig, der er på billedet/videoen
  • at du er over 18 år på billeder/ videoen
  • at du har kopier af de pågældende billeder/videoer gemt på din enhed
  • at billederne/videoerne indeholder nøgenhed, delvis nøgenhed eller en seksuel handling

1. Gå ind på www.stopncii.org.

2. Klik på ‘create your case’

3. Du skal nu indtaste følgende ting:

  • Hvad er din alder på billedet/ videoen?
  • Hvem er på billedet/videoen?
  • Hvad foregår der på billedet/videoen?
  • Er billedet/videoen allerede blevet delt online?

3. Nu skal du vælge det billede/ video det drejer sig om. Du skal have en kopi af materialet liggende på din enhed. Materialet forlader aldrig din enhed, men får blot tildelt en unik kode, en form for ‘digitalt fingeraftryk’, som gør det muligt for teknologien at genkende det og forhindre deling.

4. Du får et sagsnummer og bliver bedt om at oprette en pinkode, så du senere kan logge ind og følge din sag sikkert. Sørg for at gemme dit sagsnummer og pinkode, da de ikke kan gensendes til dig. Du kan også vælge at indtaste din e-mail.

5. Til sidst vil du se et resumé af din samtale, så du kan tjekke, at de indtastede oplysninger er rigtige. Du skal bekræfte, at du ikke er en robot, og at du giver tilladelse til, at din hash-kode deles med de deltagende virksomheder (Facebook og Instagram). Klik på ‘submit’ for at indsende sagen.