Af Christina Alfthan
”Jeg vidste, at alle på skolen havde set mig nøgen. Billederne af mig var bl.a. blevet delt på Lectio, og hver eneste dag blev jeg konfronteret med det. Frygten for, at det skal ske igen, sidder stadig i mig. Den stopper aldrig helt,” fortæller 23-årige Nana, der blev udsat for en digital krænkelse, da hun gik på HF. I dag taler hun åbent om krænkelsen, for hun får det bedre, når hun deler sin oplevelse med andre:
”Jeg kan mærke, at jo mere jeg taler om det, des bedre får jeg det, for så føler jeg mig ikke så alene med det,” fortæller hun ved en paneldebat om konsekvenserne af digitale krænkelser, som StopChikane holdt på Folkemødet.
”Men jeg er også bange for, at han vil gøre det igen. For motivet den første gang var hævn, og nu hvor jeg har det godt igen, er jeg bange for, at han vil ødelægge det. Det er jo ikke nøgenheden i sig selv, der gør mig bange, men det at man mister kontrollen og retten til at bestemme over sin egen krop,” fortæller Nana, der blev krænket med billeder, hun havde sendt som et kærlighedsbrev til sin daværende kæreste. Præcis som masser af unge mennesker gør hver eneste dag, uden at det har negative konsekvenser. Og eksperterne understreger da også, at den digitaliserede seksualitet er kommet for at blive, og selvom konsekvenserne kan være meget store, så er der også flere fordele.
Digital sex kan også være trygt
”Den digitaliserede seksualitet er kommet for at blive, og unge menneskers seksualitet skal ikke indskrænkes. Men digitale krænkelser viser, at der stadig er forskel på mænd og kvinder. For der deles flere billeder ufrivilligt af unge mænd, men konsekvenserne er langt større for unge kvinder. Især unge kvinders seksualitet bliver brugt som et våben imod dem. De får den helt store bredside, fra både kvinder og mænd. Kvinderne bliver angrebet, fordi de er kvinder, og fordi de har udøvet eller vist deres seksualitet. Det ser vi meget sjældent rettet mod mændene. Og når vi endelig ser det, så er det fordi, de er homoseksuelle eller befinder sig et eller andet sted på queer-spektrummet. Så det er ikke et digitalt krænkelsesproblem, men et samfunds- og ligestillingsproblem,” understreger Christian Mogensen, der er specialkonsulent på Center for Digital Pædagogik, og som også deltog i debatten på Folkemødet.
Signe Ulbjerg, der har skrevet en ph.d. om konsekvenserne af digitale sexkrænkelser, er enig med ham. Hun fremhæver også, at den digitaliserede seksualitet har flere fordele:
”Det at være seksuelle på nettet er jo en ret, unge mennesker har, og som bringer en masse positivt med sig. Den digitaliserede seksualitet er en sikker måde at eksperimentere med sin egen seksualitet, for der sker jo ikke fysiske overgreb. Og det er et godt sted for marginaliserede unge, fx queer, at finde fællesskaber,” fremhæver hun.
Vi mangler viden om ofrene
Men når det går galt og bliver brugt til at krænke en anden med, så tegner medierne alt for ofte et billede af ofrene, som de færreste kan spejle sig i. Mangfoldigheden i, hvem der udsættes for digitale krænkelser, og hvilke konsekvenser det har, mangler:
”Alle kan blive ramt af digitale sexkrænkelser. Men der mangler nogle stemmer, så vi kan se bredden, for mediefortællingerne handler ofte om unge piger, der enten har fået deres liv ødelagt, eller som bliver aktivister. Det betyder, at ofrene ikke føler sig forstået og hørt, fordi der mangler nogle offerstemmer eller offerfortællinger i vores bevidsthed, som repræsenterer dem,” forklarer Signe Ulbjerg og tilføjer, at især mænd, men også kvinder, bliver skubbet ud, når man arbejder med digitale sexkrænkelser, fordi der ikke er plads til dem i definitionerne.
”Vi mangler viden. Vi mangler viden om alt det, der ikke er indeholdt i vores eksisterende definitioner. (…) Vi mangler viden om, hvem der er udsat og hvorfor. Der er sindssygt mange ting, vi bare ikke ved endnu,” konstaterer hun.