Med denne guide kan du sikre, at kun du har kontrol over din iPhone, dit AppleID og dine data, fx din lokation (hvor du befinder dig), dine kontakter, billeder, lydfiler og videoer.
Del A til F af guiden bør gennemføres med det samme og før du bevæger dig fra dit midlertidige opholdssted (fx et offentligt sted, som en café eller et bibliotek) til dit permanente opholdssted (bolig eller krisecenter).
Gå under radaren – på et midlertidigt opholdssted med Wi-Fi
A. Sæt din iPhone i flytilstand og slå Bluetooth fra.
- Tryk på ‘Indstillinger’.
- Slå ‘Flytilstand’ til.
- Din iPhone er nu ikke i kontakt med telenetværket (telefonopkald, sms, mobildata mm).
- Tryk på ‘Bluetooth’.
- Slå ‘Bluetooth’ fra.
- Tryk på ‘Slå fra’.
- Din iPhone kan nu ikke findes af andre enheder, der bruger Bluetooth’.
- Din iPhone er nu Offline på telenetværket og Bluetooth.
B. Slå fra at din iPhone kan findes gennem ‘Find-netværket’ (netværk af andre iPhones) selv når den er slukket
1. Tryk på ‘Indstillinger’.
2. Tryk på [dit navn] øverst.
3. Tryk på ‘Find’.
4. Tryk på ‘Find min iPhone’.
5. Slå ‘Find-netværket’ fra.
6. Tryk på ‘Slå fra’.
7. Din iPhone er nu offline på ‘Find-Netværket’ – og reelt helt af nettet.
c. Slå Wi-Fi til.
1. Tryk på ‘Indstillinger’.
2. Tryk på ‘Wi-Fi’.
3. Slå Wi-Fi til.
4. Tilslut din iPhone til et Wi-Fi.
D. Skift adgangskode til dit Apple ID
1. Du behøver ikke kende dit Apple ID (din e-mail) og din adgangskode for at gøre dette.
2. Tryk på ‘Indstillinger’.
3. Tryk på [dit navn] øverst.
4. Øverst under sit navn, står den e-mail, som er dit brugernavn til dit Apple ID.
5. Tryk på ‘Adgangskode og sikkerhed’.
6. Tryk på ‘Skift adgangskode’.
7. Indtast din åben-min-iPhone-kode, som er den, du bruger, hver gang du åbner din iPhone.
Vælg en ny adgangskode til dit Apple ID og indtast den to gange.
9. Tryk på ‘Skift’.
10. Notér følgende i en notesbog: Dit Apple ID – dit brugernavn/din e-mail og din nye adgangskode.
E. Slå ‘Find min iPhone’ fra.
1. Tryk på ‘Indstillinger’.
2. Tryk på [dit navn] øverst.
3. Tryk på ‘Find’.
4. Tryk på ‘Find min iPhone’.
5. Slå ‘Find min iPhone’ fra.
6. Indtast din nye adgangskode til dit Apple ID.
7. Tryk på ‘Slå fra’.
8. Din iPhone er nu offline mht. ‘Find min iPhone’ i din iCloud.
F. Tag med det samme hen til dit permanente opholdssted.
Der hvor du opholder dig lige nu blev registreret af ‘Find-netværket’ og ‘Find min iPhone’, før du gik i gang med denne guide. De to funktioner er nu slået fra, og du kan bevæge dig til dit permanente opholdssted, uden at det kan spores gennem tin iPhone. Når du ankommer, kan du fuldføre resten af guiden.
Sæt din telefon op på ny – på dit permanente opholdssted
Resten af guiden kan udføres på dit permanente opholdssted, fx. din nye bolig eller krisecenter, hvor der er Wi-Fi.
G. Opret en ny e-mail adresse
1. Tilslut din iPhone til et Wi-Fi.
2. Installér appen ‘Tutanota – Encrypted Email og Calendar – Tutao GmbH’. Søg på ‘tutanota’ i App Store.
3. Start Tutanota appen for at oprette en ny e-mailadresse hos tutanota.com.
4. Tryk på ‘More’.
5. Tryk på ‘Sign up’.
6. Rul ned til ‘Free’ og tryk på ‘Select’.
7. Sæt flueben ved de to betingelser i bunden og tryk på ‘Ok’.
8. Vælg og indtast et brugernavn (det der kommer før @ i din nye e-mailadresse. Du får at vide, om adressen er ledig. Hvis ikke, så vær kreativ. Skriv din nye e-mail ned.
10. Vælg og indtast en adgangskode to gange. Skriv adgangskoden ned.
11. Afvent at din e-mail konto oprettes.
12. Aflæs klokkeslettet på det analoge ur på skærmen og indtast det, fx. 12.15 (det er Tutanotas udgave af en “jeg er ikke en robot-test”.
13. Du behøver ikke skrive din recovery key ned til din nye e-mailadresse, men du kan evt. tage et skærmbillede af den som backup.
14. Tryk på ‘Ok’.
15. Indtast adgangskoden til din nye e-mail, sæt flueben ved ‘Store password’ og tryk på ‘Login’.
16. Hvis din oprettelse af din nye e-mail virker mistænkelig ifølge Tutanotas systemer, så bliver du muligvis sat i karantæne i 48 timer før din e-mail kan bruges (modtage og sende e-mails).
17. Tryk på ‘Ok’ og ‘Yes’.
18. Du har nu en nu e-mailadresse, som du kan bruge til at udskifte dit Apple ID’s e-mail. Din e-mail skal være fuldt oppe at køre, før du fortsætter med guiden, da du vil modtage en bekræftelseskode på denne e-mail.
H. Genkend din iPhone – find serienummer på din iPhone.
1. Grunden til at du skal finde dit serienummer på din iPhone er, at du kan bruge den til at være sikker på, hvilken enhed, der er din iPhone, når du smider andre enheder af dit Apple ID. Et serienummer er nemlig unikt for hver Apple enhed.
2. Tryk på ‘Indstillinger’.
3. Tryk på ‘Generelt’.
4. Tryk på ‘Om’.
5. Du finder serienummeret i 5. linje fra oven. Skriv nummeret ned.
I. Log på med dit Apple ID i Safari på din iPhone og luk alle andre ude.
1. Åben appleid.apple.com
2. Tryk på ‘Log ind’.
3. Log ind med dit Apple ID (den e-mailadresse og den nye adgangskode, som du tidligere har skrevet ned).
4. Hvis to-faktor-godkendelse er slået til på dit log ind med dit Apple ID (standardindstilling), så får du en pop-up besked på din iPhone.
5. Tryk på ‘Tillad’.
6. Nedskriv den kode du får vist på din iPhone, tryk ‘ok’ og indtast denne kode i Safari, hvor du er ved at logge ind med Apple ID.
7. Tryk på ‘Enheder’ i dropdown-menuen øverst.
8. Hvis der er andre enheder end din egen iPhone, som ikke er dine, så tryk på hver af dem og tryk på ‘Fjern fra konto’ nederst. Hvis der er flere iPhones, så kan du bruge serienummeret, du noterede ned, til at sikre dig, at du kun fjerner fremmede iPhones.
9. Tryk på ‘Login og sikkerhed’.
10. Tryk på ‘Adgangskode’ for at skifte adgangskode og smide alle andre af.
11. Indtast din nuværende adgangskode.
12. Vælg en ny adgangskode og indtast den to gange. Skriv også den ned.
13. Sæt flueben ved ‘Log ud af Apple-enheder og websteder, som er tilknyttet dit Apple ID’.
14. Tryk på ‘Skift adgangskode’.
15. Nu er du den eneste, som er logget ind med dit Apple ID.
16. Tryk på ‘Apple ID’ for at skifte den e-mailadresse, som er knyttet til dit Apple ID.
17. Indtast din nye Tutanota e-mailadresse.
18. Tryk på ‘Skift Apple ID’.
19. Indtast den nye adgangskode, du netop har skiftet til.
20. Tryk på ‘Fortsæt’.
21. Åben Tutanota-appen med din nye e-mailadresse og åben den e-mail, du har modtaget fra Apple med en kode. Skriv koden ned.
22. Indtast denne kode i Safari, hvor du er igang med at arbejde med dit Apple ID under ‘Skriv bekræftelseskoden’.
23. Klik på ‘Fortsæt’ det samme sted, i Safari.
24. Dit Apple ID og dermed dine data, også i iCloud, er nu sikret og kun du har adgang til dem.
25. Under ‘Indstillinger’ på din iPhone vil du formentlig blive bedt om at logge ind med dit Apple ID, fordi du har ændret e-mailadresse og adgangskode.
J. Tjek om familiedeling er slået fra
1. Tryk på ‘Indstillinger’.
2. Tryk på [dit navn] øverst.
3. Tryk på ‘Familiedeling’.
4. Står der ‘Indstil din familie’, er familiedeling slået fra, og du kan afslutte guiden.
5. Står der derimod en liste med familiemedlemmer med dig selv øverst, så er familiedeling slået til, og du skal slå det fra.
6. Tryk på dig selv øverst på listen.
7. Tryk på ‘Stop med at bruge familiedeling’ to gange i træk.
8. Tryk på ‘Familiedeling’ igen.
9. Står der nu ‘Indstil din familie’, har du slået familiedeling fra og er færdig med guiden.