Flere og flere kvinder oplever deling af falske nøgenbilleder, såkaldte deep fakes, på nettet. Det har, ifølge Anja Radeka, leder af StopChikane, store konsekvenser for den individuelle kvinde, og det er på tide, at de digitale platforme handler hurtigere og får et større samarbejde med politiet sat på benene.
Med denne guide kan du sikre, at kun du har kontrol over din iPhone, dit AppleID og dine data, fx din lokation (hvor du befinder dig), dine kontakter, billeder, lydfiler og videoer. Del A til F af guiden bør gennemføres med det samme og før du bevæger dig fra dit midlertidige opholdssted (fx et offentligt … Læs mere …
Hvis du er bange for, at intime billeder eller videoer af dig, bliver delt uden dit samtykke, kan du oprette en sag på StopNCII.org. Via hash-teknologi tildeles materialet et ‘digitalt fingeraftryk’, og det fjernes hvis det allerede er delt på Facebook og Instagram ligesom ny deling af materialet forhindres. Initiativet er igangsat af rådgivninger, ngo’er … Læs mere …
Når man færdes på internettet, skal man som kvinde bære værnemidler. Det er uholdbart. Vi skal gøre nettet langt tryggere og straffe overgreb hårdere.
I en tid hvor vores sociale liv i høj grad leves digitalt, er intimiteten for manges vedkommende også rykket online. Og det udnytter gerningspersoner, når de afpresser mænd og kvinder for penge og mere intimt materiale.
Digitale sexkrænkelser rammer både mænd og kvinder, men der er stor forskel på konsekvenserne. Kvinder bliver fornedret og udskammet, og mænd bliver hyldet som seje eller sjove. Reaktionerne viser, at der bag de digitale krænkelser stadig ligger et dybt forankret ligestillingsproblem.
Det kan tage op til flere år at komme sig efter digitale sexkrænkelser. Men det hjælper at tale om det med nogen, og ofrene skal vide, at det ikke er deres skyld, fortæller Signe Uldbjerg, der har skrevet en ph.d. om offerperspektivet for digitale sexkrænkelser.